Vi ved en masse om camping

Vi hjælper gerne pressen med spørgsmål og fakta om Hedebo Strand Camping og campingbranchen generelt. Dels qua vores mange års erfaring med branchen, dels som hhv. konsulent og bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark. Kontakt Lene Krüger på mobil 21632863 eller lene@hedebocamping.dk

Nov 2025: Vi søger ny forpagter til vores sommer café:

Kan du hygge og lave mad?

Vil du hygge om vores knap 400 fastligger familier, mange tusinde turister og minigolf gæster, er vores café måske noget for dig. Du overtager en veludstyret café med alt fra pizzaovn til teskeer og skal blot komme med gode idéer, god mad og godt humør.

Caféen er et samlingspunkt for vores gæster fra bl.a. Danmark, Tyskland og Norge. Desuden har vi flere store events – fx vores populære pinsemarked og biltræf – med servicering af mange sultne gæster i festtelte. Måske med hjælp fra nogle af vores fastliggere, der elsker at give en hånd med.

Forslag til åbningstider for caféen 2026 
Sæsonen starter 27.3 og slutter 13.9. Forår og sensommer har caféen kun åbent fredage, lørdage og helligdage. I højsæsonen (uge 26-32) er der åbent alle dage. I alt forventer vi, at caféen har åbent ca. 650 timer i løbet af sæsonen.

Pressen 2025

Pressen 2023