Hjemmesiden bruger cookies, billeder og video

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser, hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden. GDPR: Forvent, at vi tager billeder og optager video af pladsen og vores gæster, som vi bruger på website og sociale medier. Ønsker du ikke dette, kan du skrive en e-mail til info@hedebocamping.dk Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du ovenstående.

Du kan læse mere om vores cookie- og GDPR politik her

Vigtig information til fast- og forsæson liggere
- Om coronavirus og Hedebo


Vi åbner som planlagt den 27. marts, men tager vores forholdsregler iht Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Receptionen

Vi holder kun begrænset åbent i receptionen (se www.facebook.com/HedeboStrandcamping/ eller www.hedebocamping.dk eller på døren). I stedet beder vi jer om at ringe på telefon 9846 1449, SMS på mobil 2175 3749 eller skrive til info@hedebocamping.dk. Vi har en ekstra vagt på telefonen alle dage fra kl 10-18.

Ønsker I alligevel at besøge os i receptionen, betjener vi kun 1 kunde ad gangen i døren, så vi holder 2 m afstand. Ligesom I selvfølgelig også skal holde minimum 2 m afstand uden for receptionen.

Hjælp på pladsen

Har du brug for Franick eller Edwards hjælp, kan det ske ved at ringe og bestille deres hjælp på 9846 1449 eller 2175 3749.

Toiletter, bad og køkken

Her er den største smitterisiko, så vi holder alle faciliteter lukkede, indtil myndighederne igen mener, det er forsvarligt at åbne dem. I skal altså bruge eget toilet, køkken og bad i vognen. Vores kemiske toiletter er åbne. Området bliver steriliseret flere gange dagligt, men husk alligevel handsker og håndvask.

Legepladser, legerum og TV-rum

Legeredskaber, computere osv. er desværre også potentielle smittekilder, og vi lukker derfor også minigolf, legepladserne, boldrummet, TV-stuerne osv.

Café Hedebo og Hedebo Super

Café Hedebo tager ikke imod gæster, men leverer take away ud af lugen. Maden kan bestilles på telefon 2977 2909. Hedebo Super holder åbent efter samme regler som levnedsmiddelbutikker generelt. Dvs. med afstandsmarkeringer osv.

Sammen, men hver for sig

Vi henstiller til, at I ikke mødes i teltene og selvfølgelig holder afstand til hinanden, når I mødes rundt om på pladsen. Find campingstolene frem og sæt jer i stedet udenfor vognen i behørig afstand, nyd solen, den friske luft og hyg jer. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden. VI ÅBNER SELVFØLGELIG ALLE FÆLLESFACILITETER IGEN, SÅ SNART MYNDIGHEDERNE VURDERER, AT DET ER FORSVARLIGT ...

Strøm

Bor du på samme plads som sidste år, starter elmåleren hvor den sluttede. Er du ny eller har skiftet plads, tager du et billede af målerstanderen og sender det til mobil 2175 3749. Send en SMS på samme mobilnummer, hvis du skal have tanket strøm. Noter pladsnummer og ønsket beløb.

Hytteudlejning

Vores hytter lejes her i foråret kun ud med 3 dages mellemrum, så vi på denne måde sikrer os, at der ikke er virus i hytten. Ligesom dette begrænser risikoen for vores rengøringspersonale.

Vi håber, I vil støtte os

Vi vil gøre alt, vi kan, for at give jer mulighed for at komme på camping i år. Skulle det ske, at myndighederne lukker os ned her i foråret, holder vi til gengæld længere åbent i sensommeren.

Desuden får sæsonfastliggere 1000 kroners rabat i kompensation for vores lukkede faciliteter. Mens forsæson-liggere får tilbudt at komme tilbage fra 15. august og sæsonen ud uden beregning.

Enkelte har meldt ud, at de ikke ønsker en plads i år. Det forstår vi godt. Men de fastliggere, der ikke ønsker en plads i år, kan vi desværre ikke garantere samme plads i sæson 2021. De får i stedet tilbudt at komme på venteliste til en plads i 2021. Pladsen skal ryddes og gøres salgsklar inden 3. april, hvis man ikke ønsker den her i sæson 2020.

Tannisby Camping har lavet denne lille video, som rigtig fint forklarer forholdene. Måske laver vi vores egen, når Eric får modet til det ...

Pas godt på jer selv og hinanden.

Eric og Team Hedebo